Hjulene på din SEAT bidrager til din køresikkerhed – ligesom de er afgørende for hele bilens look. Med vinterkomplethjul fra SEAT er du godt rustet.
I Danmark er det ikke lovpligtigt at køre med vinterdæk, som det er hos vores nordiske naboer – kører du med sommerdæk hele året er der derimod krav om, at de skal have en dækdybde på min. 1,6 millimeter. Vi anbefaler dog, at du skifter dine sommerdæk ud med vinterdæk, når temperaturen på vejene nærmere sig frysepunktet og meget gerne før! Ofte kan det danske vejr vise sig fra sin lumske side med pludselige temperaturudsving. Derfor er en god huskeregel at skifte sine dæk ud omkring efterårsferien.
Selv med det bedste dæk får du kun en sikker køreoplevelse, hvis de passer til årstiden. I sidste ende er de din direkte kontakt med vejbanen – som nogle gange er frysende kold, og nogle gange bagende varm.
Alle komplethjul opfylder vores høje standarder og er i mange tilfælde kompatible med snekæder.
Vores vinterkomplethjul udmærker sig ved en nøjagtig fælg-dæk-kombination, som optisk og teknisk er afstemt i forhold til din bil. De har desuden også en god kontakt med vejen – takket være vores samarbejde med de førende dækproducenter.
Slides vinterdæk hurtigere?
Hvor hurtigt bilens vinterdæk slides afhænger af det antal kilometer, du kører – nøjagtigt som for sommerdæk. Deres gennemsnitlige levetid: fire vintre eller 35.000 km.
Hvilken profildybde skal mine vinterdæk have?
Loven foreskriver en minimumsprofildybde på 1,6 mm. Vores anbefaling er 4 mm.
Har jeg også behov for vinterdæk, når der ikke er sne?
Ved vinterlige vejrforhold er det obligatorisk at køre med egnede dæk. Årsagen: De er ikke kun afstemt efter sne og is, men også lave temperaturer.
Er to vinterdæk tilstrækkeligt?
Monter altid fire vinterdæk på bilen. Hvis du kun skifter dæk på de to forreste, trækkende hjul, forbedres effekten ved igangsætning; men det gælder ikke vejgrebet i kurver eller ved opbremsning.
Kan jeg selv montere snekæder på bilens vinterdæk?
Det kommer an på størrelsen: Jo større fælgen er, desto større er dækket, og jo mindre plads er der til snekæder. I godkendelsesattesten til en ny del finder du oplysninger om snekædekompatibiliteten i forhold til de anførte kombinationer.
Snekæder kan købes hos din forhandler eller direkte i SEAT-shoppen.