1 – Indledning og accept af brugerbetingelser
Disse brugerbetingelser (”Brugerbetingelserne”) vedrører din brug af Connected Cars A/S’ applikation (”Applikationen”), som administreres af Connected Cars A/S, Park Allé 355, 2605 Brøndby, CVR.nr. 38 15 30 80 (”Connected Cars”). Ved ændringer i Brugerbetingelserne vil du blive orienteret ved push-meddelelser til din smartphone og/eller andre valgte digitale kontaktpunkter samt i forbindelse med log-on på Applikationen eller Hjemmesiderne, og du vil samtidig blive bedt om at gennemgå og acceptere de ændrede vilkår. Ved at trykke ”Jeg Accepterer” nederst i dette skærmbillede accepterer du, at din brug af Applikationen og Connected Cars’ services sker på dé vilkår, der fremgår af disse Brugerbetingelser
2 – Brug af tjenesterne
For at oprette en brugerkonto skal du (i) minimum være 18 år og (ii) være ejer/bruger af den bil, der har fået installeret hardware til brug for Connected Cars. Når du har oprettet en brugerkonto, får du via applikationen og den bagvedliggende cloudinfrastruktur adgang til følgende muligheder:
- Information om din bils placering og tilstand.
- I tilfælde af problemer med bilen: Præcis og let forståelig information om hvordan du skal forholde dig
- Konkret rådgivning om din bil fra dit foretrukne værksted baseret på din bils præcise tilstand via nem digital kommunikation
- Hvis uheldet er ude: Hjælp fra SOS Dansk Autohjælp via overførsel af information fra din bil
Du får ret til at bruge Applikationen og din brugerkonto samt de data, der er indeholdt i Connected Cars’ services, så længe, du har en brugerkonto hos Connected Cars, og du accepterer at modtage de informationer og digitale markedsførings-meddelelser, som er specificeret i disse brugerbetingelser samt den dertil hørende persondatapolitik. Din brugsret til Applikationen og de af Connected Cars’ udbudte services varer, indtil du eller Connected Cars bringer brugsretten til ophør ved opsigelse eller på anden vis i henhold til punkt 12 i Brugerbetingelserne.
3 – Brugernavn og adgangskode
Som led i registreringsprocessen vil du blandet andet blive bedt om at angive din e-mailadresse samt vælge en adgangskode. Du er ansvarlig for fortroligheden og brugen af din adgangskode, og du skal logge af kontoen efter brug. Din adgangskode er personlig og må ikke bruges af tredjemand. Hvis du har mistanke om, at din adgangskode bliver misbrugt, skal du øjeblikkeligt meddele dette til Connected Cars og samtidig ændre din adgangskode. Hvis Connected Cars har grund til at tro, at din adgangskode er blevet videregivet eller på anden måde misbrugt af uautoriserede personer, har Connected Cars ret til øjeblikkeligt at lukke din brugerkonto. Connected Cars kan til enhver tid kræve, at du ændrer din adgangskode. Ændringerne skal ske øjeblikkeligt og kan forårsage midlertidige forstyrrelser, når du bruger Applikationen. Connected Cars tilbyder, at adgang til din brugerkonto kan ske via de sociale medier (Facebook m.fl.). Hvis du anvender denne adgang til din brugerkonto, skal du være opmærksom på, hvilke informationer det pågældende sociale medie får om brug af Applikationen via de cookies, som det pågældende sociale medie anvender.
4 – Lovkrav
Uden præjudice for andre bestemmelser i Brugerbetingelserne, skal du benytte Applikationen i overensstemmelse med de til enhver tid gældende nationale og internationale love og regler. Connected Cars kan ikke drages til ansvar, såfremt du ikke overholder gældende love og regler.
5 – Immaterielle rettigheder
Alle immaterielle rettigheder til Applikationen og materiale i Applikationen, herunder men ikke begrænset til ophavsrettigheder, varemærker, logoer og domænenavne er ejet af Connected Cars. Der er intet i Brugerbetingelserne, der giver dig ret til at bruge sådanne immaterielle rettigheder.
6 – Ansvarsbegrænsning
Applikationen stilles til rådighed, som den ”er og forefindes”. Connected Cars fraskriver sig udtrykkeligt ethvert ansvar og enhver garanti, uanset om garantien er udtrykkelig, stiltiende eller lovpligtig, herunder garantier for egnethed til et bestemt formål, adkomst, ikke-krænkelser, og at oplysninger indhentet via applikationen er korrekte, fuldstændige eller pålidelige. Connected Cars kan hverken gøres ansvarlig for noget direkte eller indirekte tab i forbindelse med anvendelse eller indhold af Applikationen, data knyttet dertil, Hjemmesiderne eller nogen anden service eller leverance fra Connected Cars, og Connected Cars kan således aldrig hæfte for tab, hverken direkte eller indirekte tab, herunder driftstab, avancetab, brugstab, tab af data eller andre indirekte tab eller følgeskader.
7 – Privatliv
Du kan under menupunktet ”Persondatapolitik”, se Connected Cars’ persondatapolitik, som beskriver dine rettigheder og Connected Cars’ ansvar i forhold til indsamling og behandling af personoplysninger via applikationen og den hardware, der er blevet installeret i din bil.
8 – Cookies
Connected Cars lagrer en cookie på det device, som du bruger til at tilgå hjemmesiden med henblik på at give dig en målrettet brugeroplevelse.
9 – Applikationens tilgængelighed
Connected Cars kan ikke garantere en uforstyrret adgang til Applikationen. Hvis du oplever problemer, når du bruger Applikationen eller et download link, der ikke virker, bedes du kontakte os på support@connectedcars.dk.
10 – Delvis ugyldighed
Hvis en bestemmelse i Brugerbetingelserne erklæres ugyldig, skal en sådan bestemmelse erstattes på en måde, så det kommer så tæt på formålet med den oprindelige bestemmelse som muligt, og de andre bestemmelser i Brugerbetingelserne skal fortsat være gyldige.
11 – Links fra Applikationen
Applikationen kan indeholde links til hjemmesider, der udbydes af tredjemand. Connected Cars har ingen kontrol med og påtager sig intet ansvar for indholdet på sådanne hjemmesider. Din brug af sådanne hjemmesider sker på eget ansvar og risiko.
12 - Ophør
Du kan opsige din brugerkonto hos Connected Cars ved at klikke ”Luk profil” i Applikationen eller på Hjemmesiden. Connected Cars kan opsige din brugerkonto med 30 dages varsel.
13 – Lovvalg og værneting
Dansk ret finder anvendelse, og Retten i Glostrup skal anses som rette værneting.
14 - Kontaktoplysninger
Connected Cars A/S Park Alle 355, 2605 Brøndby Mail: hello@connectedcars.dk
Persondatapolitik
1 - Overblik
Ved at bruge Connected Cars’ Applikation og services får du:
- løbende nyttige informationer i Applikationen om din bil
- mulighed for at kommunikere nemt med Dit foretrukne værksted
- målrettet rådgivning og relevante tilbud fra Connected Cars, Dit foretrukne værksted, Skandinavisk Motor Co. A/S og Semler Retail A/S
Du samtykker til, at Connected Cars, så længe du bruger Applikationen og Connected Cars’ services:
- indsamler og behandler personoplysninger om dig som bilens ejer/bruger
- videregiver visse informationer, stamoplysninger mv. om dig til Dit foretrukne værksted, Skandinavisk Motor Co. A/S og Semler Retail A/S, så de kan sende dig relevante tilbud og informationer om din bil
- videregiver visse informationer til SOS Dansk Autohjælp A/S, så din bil kan blive transporteret til Dit foretrukne værksted, hvis en kraftig kollision registreres
- videregiver visse informationer til myndighederne så du sikres bedst mulig hjælp hvis en kraftig kollision registreres
- at du vil modtage informationer og relevante tilbud som direkte elektronisk markedsføring fra Connected Cars, Dit foretrukne værksted, Skandinavisk Motor Co. A/S og Semler Retail A/S
2 - Indledning
Det er vigtigt for Connected Cars A/S (”Connected Cars”), at dine personlige oplysninger opbevares og behandles sikkert og lovligt. Derfor har vi udarbejdet denne persondatapolitik (”Persondatapolitikken”), der beskriver hvordan vi indsamler og behandler dine personoplysninger. Du opfordres til at læse persondatapolitikken grundigt igennem, og du vil blive bedt om at bekræfte, at du har læst og accepteret persondatapolitikken, når du tilmelder dig Connected Cars’ services igennem Connected Cars’ applikation (”Applikationen”), via Connected Cars’ hjemmeside eller via dit foretrukne værksteds hjemmeside (”Hjemmesiderne”). ”Du” er ejeren og/eller den person, der har den primære rådighed over bilen, hvori Connect Cars’ enheden monteres. Connected Cars’ enheden er den fysiske boks (hardware), der opsamler og sender data fra bilen til Connected Cars og bruges i Applikationen. Persondatapolitikken er gældende fra den 1. maj 2017. Ved ændringer i Persondatapolitikken vil du blive orienteret ved push-meddelelser til din smartphone og/eller andre valgte digitale kontaktpunkter samt i forbindelse med log-on på Applikationen eller Hjemmesiderne, og du vil samtidig blive bedt om at gennemgå og acceptere de ændrede vilkår. Indsamling og behandling af personoplysninger sker i overensstemmelse med den til enhver tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger. Den dataansvarlige er Connected Cars A/S, Park Allé 355, 2605 Brøndby, CVR.nr. 38153080, email: hello@connectedcars.dk.
3 - Registrering af oplysninger
3.1 - Stamoplysninger
Når du tilmelder dig Connected Cars’ services, registreres der følgende stamoplysninger om dig:
- Navn
- Adresse
- E-mail adresse
- Telefonnummer
- Evt. Facebook-konto
- Dit foretrukne værksted
Du opfordres til at kontrollere, at alle registrerede stamoplysninger er korrekte samt til at opdatere dem, når det er aktuelt. Du kan opdatere dine stamoplysninger, når du logger på Applikationen eller når logger ind på din profil på Hjemmesiderne. Hvis Connected Cars bliver opmærksom på, at oplysninger om dig er forkerte eller vildledende, er Connected Cars berettiget og forpligtet til at rette eller slette oplysningerne, så behandlingen sker på et korrekt grundlag.
3.2 - Data fra bilen
Den hardware, der er blevet installeret i din bil (Connected Cars’ enheden), sørger for, at der løbende indsamles følgende data fra din bil:
- Position (GPS)
- Acceleration (Gyroskop)
- Tekniske data fra bilen (informationer om fejl, status på systemer samt operations temperaturer og tryk i systemer)
4 - Brug af oplysninger
4.1 - Generelt
Applikationen og den bagvedliggende cloud-infrastruktur etablerer kommunikation mellem dig, din bil, Connected Cars og Dit foretrukne værksted. Hvis du vil bruge Applikationen og Connected Cars’ services, accepterer og samtykker du til, at dine oplysninger registreres og behandles af Connected Cars og at enkelte af dine oplysninger deles med Connected Cars’ primære samarbejdspartnere: Skandinavisk Motor Co. A/S, Semler Retail A/S, ”Dit foretrukne værksted” samt SOS Dansk Autohjælp A/S, så længe du har registreret dig hos Connected Cars med Applikationen og/eller via Hjemmesiderne. Identiteten og kontaktoplysninger på Dit foretrukne værksted fremgår af Applikationen og Hjemmesiderne.
Via Applikationen kan du modtage information fra din bil om dens tilstand. Dit foretrukne værksted kan ligeledes se informationer fra din bil. På baggrund af de tekniske data fra din bil kan Dit foretrukne værksted hjælpe dig med at tage hånd om den med f.eks. service, vedligeholdelse og relevante muligheder og tilbud til dig i øvrigt vedrørende bilen. Endeligt kan du kommunikere nemt og digitalt med dit foretrukne værksted i den kommunikationskanal, som du foretrækker: email, sms eller Facebook Messenger – alt sammen via Applikationen. Som en del af Applikationen vil du fra Dit foretrukne værksted samt fra Skandinavisk Motor Co. A/S og Semler Retail A/S (som beskrevet nedenfor i punkt 4) modtage målrettede tilbud om, hvordan de kan hjælpe dig med at passe på din bil og andre bilrelevante tilbud tilpasset dine behov. Yderligere vil du gennem Applikationen kunne vælge at dele udvalgte informationer om dig og din bil med Connected Cars’ eventuelle øvrige samarbejdspartnere for at kunne modtage tilbud tilpasset dine behov. Dine oplysninger vil kun blive delt med Connected Cars’ øvrige samarbejdspartnere, hvis du har givet et konkret samtykke til, at dine oplysninger deles. Hvis du ønsker at give samtykke til, at dine oplysninger må deles med Connected Cars’ samarbejdspartner, vil du, inden du afgiver dit samtykke, få oplyst, præcis hvilke informationer, som du vælger at dele og med hvem.
4.2 - Brug af stamoplysninger
I forbindelse med brug af Applikationen registrerer vi en række stamoplysninger om dig jf. punkt 3.1. Oplysningerne anvendes til at matche data fra bilen med dig som bruger af bilen. Herigennem kan Applikationen og dit foretrukne værksted kontakte dig fx med oplysninger om din bils tilstand.
4.3 - Data fra bilen
- Bilens position - Formål: Opsamles løbende under kørsel for at kunne sende hjælp til bilens position i tilfælde af uheld og vise bilbrugeren information om bilens position samt kørte ture. Hverken Dit foretrukne værksted eller øvrige samarbejdspartnere har på noget tidspunkt adgang til bilens position. Bilens position overdrages til SOS Dansk Autohjælp A/S i tilfælde af, at en kraftig kollision registreres. SOS Dansk Autohjælp A/S videregiver ligeledes visse informationer til myndighederne, hvis en kraftig kollision registreres.
- Bilens accelerationspåvirkning - Formål: Opsamles løbende under kørsel med henblik på at måle om bilen er udsat for en kollision samt kunne rådgive bilbrugeren om mere effektiv og sikker kørsel via Applikationen.
- Tekniske data - Formål: Data fra bilens egne computer-systemer, som viser bilens tilstand i realtid. Signalerne kan opdeles i tre typer: Fejl-meddelelser, tilstand af bilens bruger-systemer (fx ”er bilen låst”) samt driftsparametre i form af tryk- og temperaturmålinger. Alle signaler opsamles løbende i bilen, hvoraf de fleste sendes til Connected Cars med faste intervaller. Vigtige meddelelser sendes med det samme og bruges til at gøre føreren opmærksom på en situation, så snart den opstår. De tekniske parametre opsamles for at give brugeren information om bilens tilstand samt muliggøre at brugerens foretrukne værksted kan rådgive brugeren på baggrund af teknisk information fra bilen.
5 - Samarbejdspartnere
Connected Cars samarbejder med andre virksomheder for at kunne give dig de bedste tilbud og den bedste funktionalitet. Connected Cars’ primære samarbejdspartnere er:
- Skandinavisk Motor Co. A/S
- Semler Retail A/SSOS Dansk Autohjælp A/S
- SOS Dansk Autohjælp A/S
SOS Dansk Autohjælp A/S samarbejder med myndighederne og vil videregive visse informationer til myndighederne, hvis en kraftig kollision registreres. Når du accepterer at modtage tilbud fra en af Connected Cars’ samarbejdspartnere, accepterer du samtidig, at data bearbejdet af Connected Cars videregives til den pågældende samarbejdspartner. Hvis du vælger at benytte dig af et tilbud fra en af Connected Cars’ samarbejdspartnere, indgår du i et direkte forhold med den pågældende samarbejdspartner, der vil have mulighed for selv at registrere de oplysninger, som du afgiver direkte til den pågældende samarbejdspartner. Det er en forudsætning for, at du kan modtage Connected Cars’ services, at du accepterer og samtykker til, at dine informationer deles med Skandinavisk Motor Co. A/S og Semler Retail A/S samt ”Dit foretrukne værksted”. Herunder accepterer og samtykker du til at modtage informationer og markedsføringsmateriale fra Connected Cars, fra Skandinavisk Motor Co. A/S, Semler Retail A/S og Dit foretrukne værksted, så længe, du modtager Connected Cars’ services.
6 - Indsigt og berigtigelse
Du har på ethvert tidspunkt ret til at rette henvendelse til Connected Cars for at få oplyst, hvilke personoplysninger vedrørende dig, der behandles, ligesom du har ret til at få adgang til de pågældende oplysninger. Du har endvidere ret til at få urigtige oplysninger om dig selv berigtiget af Connected Cars uden unødig forsinkelse.
7 - Sletning af oplysninger
Hvis du ikke længere ønsker at være tilmeldt Connected Cars’ services, kan du til enhver tid framelde dig via Applikationen eller på Hjemmesiden. Connected Cars vil som udgangspunkt slette alle personoplysninger om dig 30 dage efter, at du har frameldt dig Connected Cars’ services. Connected Cars er herudover forpligtet til at slette dele af eller alle dine personoplysninger, hvis et af følgende forhold gør sig gældende:
- Personoplysningerne er ikke længere nødvendige til at opfylde formålet med indsamlingen og behandlingen af personoplysningerne som beskrevet ovenfor i punkt 3, fx hvis du sælger bilen;
- Du trækker dit samtykke tilbage, eller;
- Personoplysningerne er blevet behandlet ulovligt;
8 - Indsigelse og tilbagekaldelse af samtykke
Du har til enhver tid ret til at gøre indsigelse og/eller tilbagekalde dit samtykke til behandling af dine personoplysninger Hvis du gør indsigelse og tilbagekalder dit samtykke, har Connected Cars ikke længere ret til at behandle dine personoplysninger, og Connected Cars vil herefter være forpligtet til at slette dine personoplysninger. Hvis du ønsker at gøre indsigelse og/eller tilbagekalde dit samtykke til behandling af dine personoplysninger, kan du rette henvendelse til Connected Cars via Applikationen eller Hjemmesiderne eller på Park Allé 355, 2605 Brøndby, email: hello@connectedcars.dk, ligesom du kan kontakte Dit foretrukne værksted.
9 - Dataportabilitet
Du har på ethvert tidspunkt ret til at modtage de personoplysninger, som du selv har afgivet til Connected Cars, i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format, ligesom du har ret til at transmittere disse oplysninger til en anden dataansvarlig. Hvis det er teknisk muligt, har du ret til at få transmitteret dine personoplysninger direkte fra Connected Cars til en anden dataansvarlig.
10 - Sikkerhed
Applikationen og den bagvedliggende cloud-infrastruktur er udviklet til at have et højt sikkerhedsniveau med fokus på beskyttelse af data. Connected Cars tilser, at der etableres fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, mistes eller forringes samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med lovgivningen om behandling af personoplysninger. Således foregår transmission af data fra din bil via en krypteret sikker forbindelse og serverne, hvor data befinder sig, er beskyttet med førende sikkerhedsforanstaltninger. Endeligt administreres adgang til data ud fra et nødvendighedsprincip. Det betyder, at kun få særligt betroede personer har adgang til data, og at deres aktiviteter altid monitoreres. Dette gælder såvel hos Connected Cars som hos samarbejdspartnere og Connected Cars’ databehandlere. Som eksempel på implementering af nødvendighedsprincippet kan nævnes, at det kun er i forbindelse med en kollisionssituation, hvor der kan være tilskadekomne, at din bils position vil være tilgængelig for SOS Dansk Autohjælp A/S samt i relevante tilfælde myndighederne, så de kan sende hjælp.
11 – Klageadgang
Du har mulighed for at få behandlet en klage vedrørende indsamling og behandling af persondata ved at henvende dig til Connected Cars A/S via email: hello@connectedcars.dk. Du har også mulighed for at indbringe klagen til Datatilsynet, Borgergade 28, 5., 1300 København K.